Hovedforskel - Sigma vs Pi Bond

Sigma- og pi -bindinger bruges til at beskrive nogle træk ved kovalente bindinger og molekyler med tre eller to atomer. Disse bindinger dannes ved overlapning af ufuldstændige s og p orbitaler af to atomer, der deltager til binding. Derfor kaldes denne model ofte for overlapningsmodel. Modellen anvendes hovedsageligt til at forklare bindingsdannelsen af ​​mindre atomer og er ikke anvendelig til at forklare bindingen af ​​større molekyler. Hovedforskellen mellem sigma -binding og pi -binding er deres dannelse; aksial overlapning af to orbitaler danner sigmabinding mens lateral overlapning af to orbitaler danner pi -binding.

Denne artikel undersøger,

1. Hvad er en Sigma Bond - Definition, egenskaber, egenskaber 2. Hvad er en Pi Bond - Definition, egenskaber, egenskaber 3. Hvad er forskellen mellem Sigma og Pi Bond

Hvad er en Sigma Bond

Den koaksiale eller lineære overlapning af atomorbitaler med to atomer danner en sigmabinding. Det er den primære binding, der findes i enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger. Imidlertid kan der kun være en sigmabinding mellem to atomer. Sigma -binding er stærkere end pi -binding, fordi sigma -binding har den maksimale overlapning af atomorbitaler. Den indeholder en enkelt elektronsky, som ligger langs bindingsaksen. Sigma -binding er den første binding, der dannes under dannelsen af ​​en kovalent binding. I modsætning til pi -bindinger danner både hybridiserede og uhybridiserede orbitaler sigma -bindinger.

Hvad er en Pi Bond

Pi -binding dannes ved lateral eller sideværts eller parallel overlapning af atomorbitaler. Disse obligationer er svagere end sigma -obligationer på grund af det minimale omfang af overlapning. Desuden dannes pi -bindinger efter dannelsen af ​​sigma -bindinger. Derfor eksisterer disse obligationer altid med sigma -binding. Pi-bindingerne dannes ved overlapning af uhybridiserede p-p atomorbitaler. I modsætning til sigma -bindinger påvirker pi -bindinger ikke formen på et molekyle. Enkeltbindinger er sigma -bindinger. Men dobbelt- og trippelbindinger har henholdsvis en og to pi -bindinger sammen med en sigma -binding.

Figur 01: Sigma -binding og Pi -binding

Forskellen mellem Sigma og Pi Bond

Obligationsdannelse

Sigma Bond: Sigma-bindinger dannes ved den aksiale overlapning af halvfyldte atomorbitaler af atomer.

Pi Bond: Pi-bindinger dannes ved den laterale overlapning af de halvfyldte atomorbitaler af atomer.

Overlappende orbitaler

Sigma Bond: I sigma -bindinger kan overlappende orbitaler være: to hybridorbitaler eller en hybrid og en ren orbital eller to rene orbitaler

Pi Bond: I pi -bindinger er overlappende orbitaler altid to rene (dvs. uhybridiserede) orbitaler.

Eksistens

Sigma Bond: Sigma -binding eksisterer uafhængigt.

Pi Bond: Pi-binding eksisterer altid sammen med sigma-binding.

Rotation af to kulstofatomer

Sigma Bond: Sigma -binding tillader fri rotation.

Pi Bond: Pi -binding begrænser fri rotation.

Obligationsstyrke

Sigma Bond: Sigma -bindinger er stærkere end pi -bindinger.

Pi Bond: Pi -bindinger er mindre stærke end sigma -bindinger.

Obligationsdannelsesordre

Sigma Bond: Når atomer kommer tættere på, dannes sigma -bindinger først.

Pi Bond: Dannelse af pi -bindinger går forud for dannelsen af ​​sigma -bindinger.

Antal obligationer

Sigma Bond: Der er kun en sigmabinding mellem to atomer.

Pi Bond: Der kan være to pi -bindinger mellem to atomer.

Kontrol af geometri i polyatomiske molekyler

Sigma Bond: Kun sigma -bindinger er involveret i kontrollen af ​​geometri i polyatomiske molekyler.

Pi Bond: Pi -bindinger er ikke involveret i kontrollen af ​​geometri i polyatomiske molekyler.

Antal obligationer i en dobbeltbinding

Sigma Bond: Der er en sigma -binding i en dobbeltbinding.

Pi Bond: Der er kun en pi -binding i en dobbeltbinding.

Antal obligationer i en tripel obligation

Sigma Bond: Der er en sigma -binding i en tripelbinding.

Pi Bond: Der er to pi -bindinger i en tredobbelt binding.

Gebyrets symmetri

Sigma Bond: Sigma -binding har cylindrisk ladningssymmetri omkring bindingsaksen.

Pi Bond: Pi -binding har ingen symmetri.

Reaktivitet

Sigma Bond: Sigma -bindinger er mere reaktive.

Pi Bond: Pi -bindinger er mindre reaktive.

Formbestemmelse

Sigma Bond: Formen af ​​et molekyle bestemmes af sigmabinding.

Pi Bond: Formen af ​​et molekyle bestemmes ikke af pi -binding.

Resumé

Sigma og pi er to typer bindinger dannet på grund af de overlappende to atomorbitaler. Aksial overlapning af to atomer danner en sigmabinding, mens lateral overlapning af to atomorbitaler danner en sigmabinding. Dette er den vigtigste forskel mellem sigma og pi -binding. Sigma -binding dannes altid først og er stærkere end pi -binding. En enkeltbinding er altid en sigmabinding, mens dobbeltbinding og tredobbelt binding har henholdsvis en og to pi -bindinger sammen med en sigmabinding.

Referencer 1. MOHAPATRA, R. K. (2014). ENGINEERING CHEMISTRY FOR DIPLOMA. PHI Learning Pvt. Ltd… 2. Srivastava, A. K. (2002). Organisk kemi gjort enkelt. New Age International. 3. Jespersen, N. D., & Hyslop, A. (2014). Kemi: materiens molekylære natur: materiens molekylære natur. Wiley Global Education.

Billede høflighed: 1. "Sigma og pi bonding" Af Tem5psu-Eget arbejde (CC BY-SA 3.0) via Commons Wikimedia